| Tilbygning til bindingsværkshus |
Fra skitse til færdigt hus. Opgaven gik ud på at inddrage et eksisterende og stærkt forfaldent anneks til et stråtækt, bindingsværkshus fra 1840.
I praksis skulle et nyt hus bygges – men med udgangspunkt i størrelse og placering som det oprindelige.
Det blev til et helmuret hus på 60 m2 – pudset og hvidtet. Gulve i pitchpine og tag i klassiske vingetegl.
Bygningen blev koblet sammen med det oprindelige hus med en forbindelses-gang og entre. For at få mere lys ind, blev huset åbnet op mod syd, og det skabte rum for en nedgravet terrasse på sydsiden.
Huset indeholder nu to værelser på 1. sal, et alrum og et badeværelse i stueetagen, samt entré og mellemgang.